For ikke så længe siden kunne man i landets aviser læse, at frivillige skulle overtage en del af servicefunktionerne på landets sygehuse. På Hvidovre Hospital skulle frivillige og pårørende blandt andet servere mad for patienterne og skifte sengetøj. Da jeg i løbet af det sidste år har været indlagt flere gange på både Odense Universitetshospital og Rigshospitalet, har jeg oplevet, hvordan sygeplejerskerne har overtaget de funktioner, der tidligere var forbeholdt social- og sundhedshjælpere, rengøringsassistenter, portører og sygehjælpere. Og de opgaver, som sygeplejerskerne ikke kan nå, skal patienterne selv udføre. Service- og omsorgspersonale er stort set fraværende!

Samtidig har jeg i forbindelse med min søns skolestart det sidste halve år undret mig over, hvor rengøringspersonalet er blevet af i skoler og fritidshjem. I min barndoms skole kendte vi rengøringsdamen, der var på skolen hele dagen, hvor hun ud over at tømme skraldespande og vaske gulve også lærte os at rydde op efter os selv og satte plaster på vores knæ, når vi faldt i skolegården. I dag kommer der et firma om natten og gør rent. Helt sikkert hurtigt og effektivt, men der er ligesom gået noget tabt…

I det hele taget er mange af servicefunktionerne i vores samfund udfaset og sparet væk. Køkkenassistenter i børnehaverne er et sjældent syn. Biblioteksmedarbejderne kan ikke længere svare på helt almindelige spørgsmål, men henviser til google. Parker og legepladser har hverken parkbetjente eller opsynsmænd. Det betyder dels, at serviceniveauet i vores offentlige institutioner er blevet væsentligt lavere, men det betyder også, at vi har mistet en masse vigtige arbejdspladser, og dermed øget den i forvejen lange kø foran jobcentrene.

Mange vil nok mene, at det er fuldstændig utopisk at tro, at vi i en tid med økonomisk krise, nulvækst og sparekrav kan få råd til at oprette en masse nye servicejobs i den offentlige sektor. Jeg siger: Har vi råd til at lade være? Vi har hundredetusinder arbejdsløse, der går rundt på offentlig forsørgelse. Vi poster milliarder i meningsløs aktivering, der absolut ikke skaber jobs.

I dag foreslår så den radikale beskæftigelsesborgmester at man skal afskaffe aktiveringen for visse grupper af kontanthjælpsmodtagere i København og i stedet lade dem udføre frivilligt arbejde. Det giver rigtig god mening, at give folk noget meningsfuldt at beskæftige sig med, men det giver ikke mening at de ikke skal have en ordentlig løn for deres arbejde! I stedet for at lade folk arbejde gratis, kunne København Kommune jo blot oprette en række nye servicestillinger til kontanthjælpsmodtagerne.

En simpel udregning illustrerer, at det er muligt at oprette servicejobs ganske gratis (ja, måske kan man endda spare penge!). En kontanthjælpsmodtager på højeste sats modtager omkring 180.000 årligt. Jeg mener, at en gennemsnits aktiveringsplads koster omkring 70.000 årligt. Derudover kommer udgifter til administration osv. En kontanthjælpsmodtager koster altså omkring 250.000 kr. årligt. De penge kunne jo i stedet udbetales som løn for et job som eksempelvis serviceassistent.

Jeg er sikker på, at langt de fleste kontanthjælpsmodtagere vil sige ja tak til at bidrage aktivt til samfundet gennem et meningsfuldt arbejde, der samtidig giver en løn, man kan leve af. Så hvad venter vi på? Opret dog de servicejobs nu!

Dette indlæg blev skrevet den tirsdag, januar 3rd, 2012 kl. 10:48 og er gemt under politik. Du kan følge svar tille indlægget via RSS-feedet. Du kan skrive et svar, eller sende et trackback fra dit eget site.